Handelsbetingelser for SOMA Kids

Hello!

Her finder du de praktiske rammer for tilmelding, betaling og deltagelse hos SOMA Kids. Betingelserne er lavet for at skabe tydelighed og tryghed for både børn, forældre og underviser.


Tilmelding

Tilmelding til undervisning hos SOMA Kids sker via EasyMe og er bindende ved gennemført tilmelding.
Tilmelding kan gælde enten et introduktionsforløb eller et sæsonforløb, som beskrevet på hjemmesiden.

Tilmelding til undervisning for børn sker altid med samtykke fra forælder eller værge.


Sæsonforløb

Et sæsonforløb hos SOMA Kids består af to sammenhængende forløb:

  • et efterårsforløb

  • et forårsforløb

Sæsonforløbet løber samlet set fra august til juni og udgør ét sammenhængende undervisningsforløb.


Betaling

Betaling foregår via EasyMe.

Ved sæsonforløb betales der i to rater:

  • første rate ved opstart i august

  • anden rate i januar

Ved introduktionsforløb betales beløbet samlet ved tilmelding.

Alle priser fremgår af hjemmesiden og er angivet i danske kroner.


Opsigelse

Ønsker man at stoppe efter efterårsforløbet, skal opsigelse ske senest den 31. december.

Sker opsigelse ikke rettidigt, fortsætter forløbet automatisk i forårsforløbet, og anden rate forfalder til betaling.

Tilmelding til en ny sæson sker altid aktivt.


Tilmelding undervejs

Det er muligt at starte på et hold efter sæsonstart, hvis der er ledige pladser.
Prisen beregnes ud fra antal resterende undervisningsgange.


Sygdom og fravær

Der ydes ikke refusion eller erstatning ved sygdom, ferie eller andet fravær fra deltagerens side.


Aflysning og ændringer

SOMA Kids forbeholder sig retten til at ændre undervisningstidspunkter eller aflyse undervisning i tilfælde af sygdom hos underviser eller andre uforudsete hændelser.

Ved aflysning tilstræbes det at tilbyde erstatningsundervisning eller en alternativ løsning.


Ansvar og deltagelse

Deltagelse i undervisning hos SOMA Kids sker på eget ansvar.

Ved hold, hvor børn deltager uden forælder, er forælder eller værge ansvarlig for barnets deltagelse.

Ved forælder/barn-hold er det forælderens ansvar at vurdere eget og barnets fysiske niveau og deltage på en måde, der føles tryg for begge.

SOMA Kids kan ikke holdes ansvarlig for personskader opstået i forbindelse med undervisningen, medmindre andet følger af gældende erstatningsret.


Ændringer af vilkår

SOMA Kids forbeholder sig retten til at foretage mindre ændringer i vilkår, struktur og undervisning, hvis det er nødvendigt for forløbets gennemførelse.


Force majeure

I tilfælde af force majeure, herunder men ikke begrænset til pandemi, myndighedspåbud, nedlukning eller andre ekstraordinære hændelser uden for SOMA Kids’ kontrol, forbeholder SOMA Kids sig retten til at aflyse undervisning.

I sådanne tilfælde ydes der som udgangspunkt ikke refusion.
SOMA Kids vil, hvor det er muligt, tilbyde erstatningsundervisning, alternativ undervisningsform eller flytning af undervisningen.


Kontakt

Ved spørgsmål til handelsbetingelserne er du velkommen til at kontakte:

SOMA Kids
Kontaktperson: Karina Højgaard
E-mail: mail@karinahojgaard.dk
Telefon: 28 49 44 09
CVR: DK34961905